Salgskonsulent varebiler - Aarhus
Det bliver spændende...
- Du elsker godt teamwork, hvor god kundeservice og kvalitet sættes i højsædet
- Du synes det er vigtigt at udvikle et godt socialt netværk med dine kolleger
- Du er stolt af at holde MAN’s mange kunder kørende i et Premium produkt.
- Du trives i et konkurrencepræget miljø og er en god købmand.
- Du bliver en del af et kendt Brand i en international koncern
- Du er vild med den pionérånd, som gælder i vores relativt nye varebilsafdeling, hvor opsøgende salg og at kunne booke egne møder er en forudsætning for din fremtidige succes
Det bliver professionelt...
- Du bliver en nøgleperson i salgsafdelingen og er med til at gøre en forskel.
- Du får en afgørende betydning for at sikre MANs fortsatte vækst i Østjylland, som du deler med en af dine Van kolleger.
- Du får dit eget salgsområde med udgangspunkt fra vores filial i Aarhus.
- Du arbejder tæt sammen med vores produktafdeling, ordrekontor og dine salgskolleger.
- Du ved, at systematisk og kontinuerligt arbejde med CRM og salgstragten er en forudsætning for at opnå dine salgsmål.
- Du motiveres af at yde en professionel rådgivning og behovsafdækning.
Det bliver udfordrende...
- Du skal ikke kun sælge varebiler – men også opbygninger, finansiering og serviceaftaler.
- Du skal afdække muligheder og potentialer i dit salgsdistrikt.
- Du har kontakt til opbyggere og leverandører.
- Du skal udarbejde tilbud og følge processen fra tilbudsgivning til levering.
- Du synes om at have med et High End produkt at gøre, hvor kvalitet og sikkerhed er de afgørende salgsparametre
Salgskonsulent, med stort konkurrencegen...
- Du har sikkert allerede erfaring med salg af varebiler eller beslægtede produkter.
- Du har egenskaber, som gør at du kan kommunikere og begå dig på alle niveauer.
- Du er selvmotiverende og selvstændig.
- Du opbygger og vedligeholder produktviden, som du bruger i din rådgivning til kunderne.
Sådan lykkes du hos os...
Flotte temaer som en åben kultur, coaching og personlig udvikling betyder som du ved ingenting uden personligt engagement. For at vi lykkes med de markedsændringer vi står over for, er vi totalt afhængige af at have proaktive medarbejdere. Men hvad betyder det egentlig? For os betyder det, at vi har medarbejdere som forsøger at se det totale billede af forretningen, i stedet for kun den enkelte afdeling.
For at lykkes som en proaktiv medarbejder, så ligger det lidt i konceptet at du må være løsningsorienteret og nysgerrig. Du må være åben for tanken om at din gode idé potentielt bliver endnu bedre når du diskuterer den åbent med en kollega. Denne arbejdsmetodik lever tæt op til vores kerneværdi, Holdånd. Vi spiller nemlig hinanden gode. For at spille hinanden gode, kræver det at vi behandler hinanden med Respekt.
Respekt er jo et relativt subjektivt begreb og det er derfor vi prioriterer personlig udvikling og kompetenceudvikling; vi kan nemlig altid lære mere. Dette tror vi opbygger en professionel Integritet for dig som medarbejder og menneske, noget som igen er med til at øge din Beslutsomhed.
Det er nemlig disse fire værdier, Holdånd, Respekt, Integritet og Beslutsomhed vi tager med os på arbejde når vi efterlever den sidste og vigtigste af vores værdier, Kundefokus. Vi er faktisk ingenting uden vores kunder, og vi stræber at være en lidt bedre partner for dem hver eneste dag.
Hvad gør vi for at du lykkes....
Det allerførste vi gør er at sikre dine grundbehov. Det gør vi ved at tilbyde dig en god pensions- og sundhedsforsikring. Fleksibel arbejdstid forsøger vi at tilrettelægge efter bedste evne for at din arbejdshverdag fungerer optimalt.
Endvidere vil du blive del af et veletableret, internationalt og professionelt team. Vi har konkurrencedygtige betingelser kombineret med et fokus på personlig udvikling, som vi tror er med til at skabe en motivation du har brug for at gøre et godt job.
Tiltrædelse: 1. januar 2020
Vil du vide mere?
Sales Management varetager rekrutteringsprocessen. Vi indkalder til samtale løbende, så send din ansøgning allerede i dag. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Kontakt gerne Lars Schrøder på tlf. 2720 5397 eller på mail: ls@sales-management.dk
Vil du vide mere om hvordan det er, at arbejde
hos MAN ?... så se med her:
- Afdeling
- Salg - Van
- Placeringer
- MAN Aarhus
MAN Aarhus
MAN – med en stolt historie
Vidste du at MANs historie går mere end 250 år tilbage? I 1898 fusionerer to sydtyske maskinfabrikker under navnet Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg og heraf stammer de tre velkende bogstaver MAN, som vi kender dem den dag i dag.
I slutningen af 1800-tallet ansættes en ung, håbefuld ingeniør ved navn Rudolf Diesel, der opfandt det princip til forbrændingsmotorer, der i dag bærer hans navn og MAN fabrikken gav ham ressourcer til at realisere princippet.
For lidt over 100 år siden begyndte MAN således en ny æra. I dag er MAN en international koncern og en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer
Salgskonsulent varebiler - Aarhus
Indlæser ansøgningsskema