Lagerkoordinator
Bliv en del af vores professionelle team hos MAN Truck & Bus Esbjerg
Brænder du for at give en god kundeservice, og kunne du tænke dig en rolle med rådgivning og salg af reservedele hos et førende stærkt brand?
I vores reservedelsafdeling vil din primære arbejdsopgave være en professionel kundeservice og rådgivning til vores kunder og vores serviceteknikere.
Du bliver en del af et vigtigt forretningsområde, hvor du skal stå for bestilling, salg, håndtering af returvare og effektiv disponering af reservedele.
Du vil indgå i et team af motiverede og engagerede kolleger, der med konstant fokus på kvalitet, service og fleksibilitet er garantien for, at vi kan yde den service vore kunder kræver og fortjener.
Lidt om os..
MAN er blandt de førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab sælger og servicerer lastbiler, varebiler og busser i Danmark. Vi er 250 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og seks filialer.
Det bliver spændende..
Vi søger en stabil struktureret medarbejder med orden og overblik, som kan betjene MAN's mange kunder.
- Din succes bygger på at opbygge og vedligeholde den rette lagerbeholdning og lagersammensætning, der sikrer et overskud på reservedelslageret
- Du forstår, at kvaliteten af dit arbejde er afgørende for både vores egen og vores kunders succes
- Du vil have det faglige personaleansvar for medarbejderne på lageret
- Du er god til at tale med kunder – også de udenlandske
- Du har også kontakt til MANs centrale reservedelslager og eksterne samarbejdspartnere
- Du vil få en spændende og alsidig hverdag på et travlt reservedelslager.
Vil du med på holdet?...
- Du er sikkert uddannet reservedelsekspedient, gerne med flere års erfaring, evt. fra last- og varebils-, eller busbranchen, traktorer eller entreprenørmaskiner.
- Du har gennemslagskraft og gode samarbejdsevner, kombineret med en høj grad af selvstændighed og et godt overblik, der gør dig i stand til at holde hovedet koldt i en til tider hektisk hverdag.
- Du forstår tankerne bag vores CustomerFirst program, hvor præcision i arbejdet – service og imødekommende dialog – korrekt udførelse af opgaverne første gang, er vores fokusområder.
- Du har indgående kendskab til IT (SAP baseret)
- Du er kvalitetsbevidst og omhyggelig og sætter en ære i at følge aftalte processer, der betyder at du følger sagerne til dørs.
- Du har en myndig og robust personlighed og god erfaring med kundekontakt
- Du kan samarbejde på alle niveauer og har en opsøgende og proaktiv tilgang til arbejdet
- Du behersker engelsk og gerne tysk
- Du har gyldigt kørekort til B
Det er en 37 timers stilling og kræver en fleksibel indstilling til arbejdstiden, da åbne- og lukkevagter fordeles på skift i lagerteamet (mandag - fredag 07.00 – 18.00).
Sådan lykkes du hos os...
Flotte temaer som en åben kultur, coaching og personlig udvikling betyder som du ved ingenting uden personligt engagement. For at vi lykkes med de markedsændringer vi står over for, er vi totalt afhængige af at have proaktive medarbejdere. Men hvad betyder det egentlig? For os betyder det, at vi har medarbejdere som forsøger at se det totale billede af forretningen, i stedet for kun den enkelte afdeling.
For at lykkes som en proaktiv medarbejder, så ligger det lidt i konceptet at du må være løsningsorienteret og nysgerrig. Du må være åben for tanken om at din gode idé potentielt bliver endnu bedre når du diskuterer den åbent med en kollega. Denne arbejdsmetodik lever tæt op til vores kerneværdi, Holdånd. Vi spiller nemlig hinanden gode. For at spille hinanden gode, kræver det at vi behandler hinanden med Respekt.
Respekt er jo et relativt subjektivt begreb og det er derfor vi prioriterer personlig udvikling og kompetenceudvikling; vi kan nemlig altid lære mere. Dette tror vi opbygger en professionel Integritet for dig som medarbejder og menneske, noget som igen er med til at øge din Beslutsomhed.
Det er nemlig disse fire værdier, Holdånd, Respekt, Integritet og Beslutsomhed vi tager med os på arbejde når vi efterlever den sidste og vigtigste af vores værdier, Kundefokus. Vi er faktisk ingenting uden vores kunder, og vi stræber at være en lidt bedre partner for dem hver eneste dag.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt. Gerne senest 01.05.2023
Ansøgningsfrist: 24. marts 2023
Samtaler gennemføres løbende.
Hvordan er det at være ansat hos MAN ? Se hvad dine kommende kolleger fortæller...
Vil du høre mere om jobbet? Du er velkommen til at kontakte mig:
Thomas H. Jensen, filialchef - tlf.: 20108087, Mail: thomas.h.jensen@man.eu

MAN Greve (Hovedkontor)
MAN – med en stolt historie
Vidste du at MANs historie går mere end 250 år tilbage? I 1898 fusionerer to sydtyske maskinfabrikker under navnet Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg og heraf stammer de tre velkende bogstaver MAN, som vi kender dem den dag i dag.
I slutningen af 1800-tallet ansættes en ung, håbefuld ingeniør ved navn Rudolf Diesel, der opfandt det princip til forbrændingsmotorer, der i dag bærer hans navn og MAN fabrikken gav ham ressourcer til at realisere princippet.
For lidt over 100 år siden begyndte MAN således en ny æra. I dag er MAN en international koncern og en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer
Lagerkoordinator
Bliv en del af vores professionelle team hos MAN Truck & Bus Esbjerg
Indlæser ansøgningsskema