Business Development Manager
Vil du være med til at udvikle og optimere MAN's markedspotentiale inden for salg og eftermarked?
MAN er ejet af Volkswagen og en del af TRATON-koncernen, som giver os stabile rammer og betydelige ressourcer til at udvikle og udnytte de potentialer, der opstår gennem digitalisering, automatisering og elektrificering.
Gennem alt, hvad vi gør, sigter vi mod at revolutionere kundeoplevelsen i vores branche. Vores lastbiler, busser og varevogne er i verdensklasse og prisvindende i deres respektive segmenter, og lige nu fokuserer vi på at skabe unikke og inspirerende kundeoplevelser i både kundeservice og salg.
I tråd med vores strategi 'Stronger together' søger vi en Business Development Manager, der motiveres af at skabe forbedringer både internt og eksternt.
Dit fokus vil i starten være på det interne forbedringspotentiale i forhold til den transformation MAN og hele køretøjsbranchen står overfor.
Stillingen er nyoprettet, hvorfor du vil få rig mulighed for selv at sætte dit eget præg på stillingen.
Du vil indgå i et team, hvor omgangstonen er fri og selvstændigheden høj.
Det bliver professionelt og udfordrende...
Med reference til Sales Director og i tæt samarbejde med Customer Service Director vil du skulle bidrage til at øge vores markedspotentiale inden for salg og kundeservice gennem værdiskabende tiltag til fordel for vores kunder, private partnere og MAN. Du vil have en væsentlig rolle som repræsentant for MAN's salg og Customer Service (eftermarked) og du vil være omdrejningspunktet i udviklingen af vores forretning.
Dine opgaver
- Identificere og præsentere forbedringsmuligheder for salg og kundeservice
- Udarbejde portefølje optimeringsanalyser med fokus på at identificere vækstpotentiale
- Udvikle nye salgsprocesser der simplificerer vores egen og kundernes forretning
- Sikre det optimale kommunikationsflow imellem importøren og vores forhandlere/servicepartnere
- Monitorere markederne og analysere markedstrends, kunder og konkurrenter
- Opdatere netværksplanen for MAN Danmark, med udgangspunkt i MAN’s strategi og den generelle markedsudvikling
- Lede forskellige projekter og opgaver, der kan løfte salget i alle afdelinger
- Koordinere ”forward møderne” mellem salgsdirektøren og kundeservicedirektøren og de øvrige afdelinger
Dine kompetencer og erfaring
Det er vigtigt, at du er proaktiv og handler naturligt på de ting du ser og erfarer. Du har gerne erfaring fra en lignende stilling, herunder er du vant til at styre projekter. Dertil har du nemt ved skabe overblik og indsigt gennem data, tekst og modeller. Da jobbet indbefatter kontakt til mange interne interessenter, er det vigtigt at du er en holdspiller, der formår at ”sælge” forandringer og er kommunikativ stærk.
- Du har en solid, dokumenteret erfaring inden for projektledelse og forretningsudvikling, evt. fra beslægtet branche
- Du har erfaring med at udvikle og optimere, og du er god til at analysere data og basere dine løsninger herpå. Du skal derfor være stærk i Excel og have erfaring med at trække data ud.
- Du har en kommerciel baggrund, gerne suppleret med HD-uddannelse eller evt. en biløkonomuddannelse
- Du er analytisk, men også praktisk. Hvis ting skal forandres, må man ofte gøre en ekstra indsats
- Du er udadvendt og proaktiv og har gode kommunikationsegenskaber, herunder erfaring med at udarbejde præsentationer i PowerPoint
- Du er flydende på dansk og engelsk, både skriftlig og i tale.
Din arbejdsplads vil være i København (Greve). Dog vil jobbet medføre en vis rejseaktivitet, primært i DK.
Sådan lykkes du hos os...
Flotte temaer som en åben kultur, coaching og personlig udvikling betyder som du ved ingenting uden personligt engagement. For at vi lykkes med de markedsændringer vi står overfor, er vi totalt afhængige af at have proaktive medarbejdere. Men hvad betyder det egentlig? For os betyder det, at vi har medarbejdere som forsøger at se det totale billede af forretningen, i stedet for kun den enkelte afdeling.
For at lykkes som en proaktiv medarbejder, så ligger det lidt i konceptet at du må være løsningsorienteret og nysgerrig. Du må være åben for tanken om at din gode idé potentielt bliver endnu bedre når du diskuterer den åbent med en kollega. Denne arbejdsmetodik lever tæt op til vores kerneværdi, Holdånd. Vi spiller nemlig hinanden gode. For at spille hinanden gode, kræver det at vi behandler hinanden med Respekt.
Respekt er jo et relativt subjektivt begreb og det er derfor vi prioriterer personlig udvikling og kompetenceudvikling; vi kan nemlig altid lære mere. Dette tror vi opbygger en professionel Integritet for dig som medarbejder og menneske, noget som igen er med til at øge din Beslutsomhed.
Det er nemlig disse fire værdier, Holdånd, Respekt, Integritet og Beslutsomhed vi tager med os på arbejde når vi efterlever den sidste og vigtigste af vores værdier, Kundefokus. Vi er faktisk ingenting uden vores kunder, og vi stræber efter at være en lidt bedre partner for dem hver eneste dag.
Hvad gør vi for at du lykkes....
Det allerførste vi gør er at sikre dine grundbehov. Det gør vi ved at tilbyde dig en god pensions- og sundhedsforsikring. Fleksibel arbejdstid forsøger vi at tilrettelægge efter bedste evne for at din arbejdshverdag fungerer optimalt.
Endvidere vil du blive del af et veletableret, internationalt og professionelt team. Vi har konkurrencedygtige betingelser kombineret med et fokus på personlig udvikling, som vi tror er med til at skabe en motivation du har brug for at gøre et godt job.
Ansøgningsfrist: 27. februar 2023
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Samtaler vil blive afholdt løbende, så send din ansøgning allerede i dag. I din ansøgning må du gerne have fokus på, hvad ud kan bidrage med i forhold til den profil vi søger.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du henvende dig til Frank Nielsen, Sales Director DK, på tlf. +45 2010 8074 eller mail til frank.nielsen.a@man.eu.

- Placeringer
- MAN Greve (Hovedkontor)
MAN Greve (Hovedkontor)
MAN – med en stolt historie
Vidste du at MANs historie går mere end 250 år tilbage? I 1898 fusionerer to sydtyske maskinfabrikker under navnet Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg og heraf stammer de tre velkende bogstaver MAN, som vi kender dem den dag i dag.
I slutningen af 1800-tallet ansættes en ung, håbefuld ingeniør ved navn Rudolf Diesel, der opfandt det princip til forbrændingsmotorer, der i dag bærer hans navn og MAN fabrikken gav ham ressourcer til at realisere princippet.
For lidt over 100 år siden begyndte MAN således en ny æra. I dag er MAN en international koncern og en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer
Business Development Manager
Vil du være med til at udvikle og optimere MAN's markedspotentiale inden for salg og eftermarked?
Indlæser ansøgningsskema